Jens Linder

Jens Linder er i den specielle situation at han både har været bortført som barn og været gidsel i Kuwait og Irak som voksen. Jens kom ud af Irak som en følge af en indsats fra tidligere statsminister Anker Jørgensen, som det er beskrevet i DR-dokumentaren ‘Saddams danske gidsler’ og i bogen ‘Det sidste gidsel’.

Jens arbejder i dag aktivt for at udvikle mere empati i verden, for derved at sikre mere fred og demokrati. Det gør han ved Dansk Center for ICDP som arbejder med udbredelsen af International Child Development Program. Dansk Center for ICDP arbejder med en tilladelse fra NGO’en ICDP International, som har etisk samarbejdsaftale med WHO.

Tag gerne kontakt for at høre om muligheden for et foredrag omkring oplevelserne som gidsel og om arbejdet med at skabe mere fred i verden.

JensLinder@danskcenterfor-icdp.dk

Kuwait/Irak 1990: Jens er på vej fra England til Indien med flyet BA 149 som mellemlander i Kuwait 2. august om morgenen. Mens Jens strækker ben i ankomsthallen ser han Irakiske fly bombe landingsbanerne – den irakiske invasion er i fuld gang.

De 367 passagerer og besætningen fra flyet bliver tilbageholdt i mange måneder. Mange har meget voldsomme og ubehagelige oplevelser: nogle bliver anbragt på vigtige installationer som menneskelige bombeskjolde, nogle bliver udsat for skinhenrettelser og desuden foregår der voldtægter.

I bogen ‘Flight 149’ af Stephen Davis beskrives disse historier.

Jens er gidsel i Kuwait og Irak i 3 ½ måned og kommer hjem til Danmark november 1990 som en følge af en indsats fra Anker Jørgensen. Jenses og de andre danskeres oplevelser er beskrevet i bogen ‘Det sidste gidsel’ af Henrik Thomsen og Ole Sønnichsen, Lindhardt og Ringhof, 2020.

Sagsanlæg 2023: Stephen Davis’ arbejde med sagen gennem flere årtier (se bogen ‘Flight 149’) har afdækket at den britiske regering bevidst lod flyet BA 149 fortsætte ind i Kuwaits luftrum selv om man vidste at invasionen var i gang, hvorved en stor mængde civiles sikkerhed blev bragt i overhængende fare. Grundlaget for denne handling var at den britiske regering havde fået 10 personer fra specialstyrkerne ombord i flyet, og havde et ønske om at disse kom ned på landjorden i Kuwait for at kunne observere og rapportere tilbage til den britiske hær og efterretningstjenester.

I efteråret 2023 arbejdes der på at lave et gruppesøgsmål mod den britiske regering og eventuelt British Airways.

Læs åben artikel på JyllandsPosten: https://jyllands-posten.dk/international/ECE16424927/33-aar-efter-golfkrigen-gaar-danske-gidsler-i-koedet-paa-den-britiske-regering-for-at-faa-millionerstatning

Hør podcast 39 min. om BA149 og baggrunden for sagsanlæg: https://podcasts.apple.com/gb/podcast/snowcast/id1668433499?i=1000628343400

Se eventuelt: https://news.sky.com/story/amp/british-airways-kuwait-flight-passengers-used-as-disposable-collateral-in-1990-accuse-uk-government-of-cover-up-12959507

1971 – bortført som barn
Jenses forældre er skilt, og hans far henter ham en dag uretmæssigt fra børnehaven og efterlader breve til moderen med besked om at  hun aldrig vil se ham eller Jens igen. Faren er medlem af en skytteforening, og da politiet ikke kan finde hans våben ved en ransagning af hjemmet, iværksættes en meget stor eftersøgning.

Nedenfor: BT 16. dec 1971.

Kan et gidselophold benyttes til noget fornuftigt?

For Jens og andre er livet ofte ændret efter et gidselophold. Traumer efter voldsomme oplevelser kan tage overhånd, men det er også muligt at oplevelserne medfører nye indsigter som kan anvendes konstruktivt i forhold til forbedringen af eget og andres liv.

Nedenfor fra: https://jyllands-posten.dk/international/ECE3702070/Gidslet-der-fik-et-bedre-liv/

Eksistentiel rystelse

En mere teknisk forklaring på, hvilke mekanismer, der sættes i kraft, kan ledende psykolog Bo Møhl fra Rigshospitalets psykiatriske afdeling give. Han mener, at det for mange gidsler handler om være kommet så langt ud, at man har set døden i øjnene og dermed bedre kan se livet.

»Det er en eksistentiel rystelse, disse mennesker kommer ud for. De konfronteres med basale tanker om livet. Den slags brutale oplevelser kan sagtens ende med at blive vendepunkter i deres liv, hvis de altså kommer uskadt ud af dem,« siger han.

Kort sagt kan kidnappede personer opleve et vendepunkt i deres liv bagefter. De har set tilværelsens grundvilkår i øjnene. Så at sige lært noget om, hvad forskellen på liv og død er, forklarer psykologen.

1 comment

Comments are closed.